INTERVIEW. 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh Poulsen, svarer.

Af Kåre Gade

Der er mange religioner i verden. Hvordan kan du vide, at netop kristendommen er sandheden?

Det er ikke noget, jeg ved eller kan bevise, ligesom jeg ved og kan bevise, at to plus to er fire.

Det er noget jeg tror og af hjertet fatter tillid til, fordi jeg i det, Jesus siger, hører noget, jeg kan leve og dø på, som jeg ikke kan undvære, og som jeg er overbevist om, at verden heller ikke kan undvære.

Verden er lige så fuld af krig, ulykker og elendighed som for 2.000 år siden. Hvorfor har kristendommen ikke gjort nogen forskel?

Vi mennesker forandrer os ikke. Vi vil kun, hvad vi selv vil, og derfor er vi altid på vej ud i en konflikt.

Kristendommen sætter tilgivelse og næstekærlighed i stedet og giver os mod og inspiration til at stå op imod det onde inden i os og omkring os. Når vi lytter og lader os bevæge af det, gør det altid en forskel.

For 100 år siden mente teologerne, at Bibelen forbød kvinder at blive præster. I dag er kirken fuld af kvindelige præster. Viser det ikke, at man kan fortolke Bibelen præcis, som man har lyst til?

Henrik Wigh-Poulsen. Pressefoto

Bibelen er en meget gamle bog, og som alle gamle bøger skal den udlægges, ind i den tid vi lever i. Det betyder ikke, at vi i kirken altid er enige om fortolkningen. For det med Gud og os, og hvad det betyder, bliver vi aldrig nogen sinde færdige med.

Det har noget at sige os til enhver tid. Og fordi vi hele tiden skal udlægge og fortolke det, vil vi ikke nødvendigvis mene det samme, som vi gjorde for 100 år siden.

Tro er en levende ting, ikke en bevidstløs gentagelse af gamle sandheder.

Hvorfor har Gud brug for en kirke med tusindvis af præster, ansatte, bygninger og ejendomme?

Det er heller ikke Gud, der har brug for det. Det har vi. Det kristne budskab er ikke bare noget, vi kan sige os selv, som vi kan læse i en facitliste, og som vi bliver færdige med i en håndevending.

Tværtimod.

Vi har brug for et sted, hvor vi kan gå hen og høre om Gud og det, han vil os, og vi har brug for nogle, der kan fortælle os om det, og hvad det betyder.

Hvis man spørger folk, om de tror på trosbekendelsen, svarer de fleste nej. Alligevel bliver de i folkekirken. Er det ikke hykleri?

Man kan have en fast overbevisning eller meninger om mange ting. Og det har de fleste af os. Men når det kommer til alt det, der har med tro og håb og kærlighed at gøre, så viser det sig nogle gange, at det ikke altid er helt så ligetil.

Så kommer forstanden til kort, og så vælger du hellere med hjertet.

I folkekirken er det heldigvis ikke styrken af din tro eller overbevisning, der er optagelseskriterium, men dåben.

Tema:
Trofaste og troløse