Portræt. Indmeldt i folkekirken: Stense Andrea Lind-Valdan, 31 år, Trinitatis Kirke.

Fortalt til Karen Sofie Egebo

Det er et par måneder siden, jeg meldte mig ind efter at have været meldt ud i omkring syv år.

Jeg har altid været meget glad for idéen om Gud, og jeg var en af dem, der tog det meget alvorligt at blive konfirmeret. Men jeg kunne alligevel ikke helt tro på en Gud, der sad oppe i himlen, og det gør jeg sådan set stadig ikke.

Det var derfor, jeg i sin tid meldte mig ud af folkekirken.

Foto: Miklos Szabo

Jeg tror ikke på Gud, men jeg har stadig en følelse af at være vred på noget ‘højere’. Det er et mærkeligt paradoks, som jeg gerne vil undersøge, og derfor meldte jeg mig ind i folkekirken igen.

Jeg ved ikke helt, hvor vreden kommer fra, men jeg tror, meget af det kan koges ned til følelsen af at længes efter at have en Gud og ikke at have nogen. En forskudt sorg, måske. Det er en mærkelig forladthedsfølelse, som også betegner et nærvær på en måde.

Der er en længsel efter et håb eller en tro.

En snak med præsten

Jeg er billedkunstner og arbejder meget med kristendommens symboler i min kunst. Kirkerummene, korset, ritualerne. Hele vores kultur er forankret i kristendommen, og jeg er optaget af at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.

Jeg tror ikke på Gud, men jeg har stadig en følelse af at være vred på noget ‘højere’. Stense Andrea Lind-Valdan

Jeg var i Firenze over julen og besøgte blandt andet mediciernes gamle bibliotek i San Lorenzo. Hele det visuelle aspekt af religiøse skrifter er virkelig spændende. Fraværet af billeder gør de få billeder meget bemærkelsesværdige.

I øvrigt er jeg meget glad for salmerne og for bibelcitater og -metaforer, som jeg nogle gange taler om med min præst i Trinitatis Kirke, Stefan Lamhauge Hansen. Han har tidligere både konfirmeret og viet mig.

Det var faktisk efter en nylig snak med ham, der egentlig ikke handlede om noget særligt, at jeg blev aktiveret til at gå ned og få meldt mig ind igen hos min lokale sognepræst og kirkebogsfører.

Vi fik en kort snak, og jeg blev budt velkommen igen.