Kirken og de kødelige kvaler

FEATURE. Sex og skam har været tæt forbundet i min kristne familie, så jeg afprøvede mit syn på den kristne seksualitet med en rejse gennem det kirkelige landskab.

Af Anders Haubart Madsen

Et enkelt samleje, et enkelt døgn.

For nylig fandt jeg ud af, at min morfar havde angret sin seksuelle adfærd og skammet sig hele sit voksenliv. Dagen før han skulle giftes med min mormor, gik de i seng sammen – til min morfars store fortrydelse. For det var i hans øjne en alvorlig synd.

Min morfar og mormor var begge troende og medlemmer af Indre Mission.

Min mormor nåede inden sin død at afsløre, hvad der havde tynget hendes mands samvittighed gennem hele deres ægteskab.

Selv kendte jeg kun meget lidt til mine bedsteforældres seksuelle forhold som barn. Jeg mindes ikke at have set dem kysse eller kærtegne hinanden.

Jeg kan dog huske, at min mor fortalte, hvorfor min morfar nægtede at tale med hende, da hun var gravid med min storebror – hun var ikke gift.

Det har formentlig præget min opfattelse af kristendommen som et sted, hvor ugifte, seksuelt aktive som mig ikke kunne finde accept. Men er folkekirken virkelig så seksualforskrækket, som mange tror? Mener kirken, at jeg bør skamme mig over min seksuelle adfærd?

Missionsk massageolie

Jeg starter med at gå i min morfars fodspor. Indre Mission er en kristen bevægelse, der består af enkelte frimenigheder, men som hovedsageligt fortsat holder fast i en tilværelse under folkekirkens vinger.

Hvilken plads har seksualiteten hos bevægelsen i dag?

 

Foto: Miklos Szabo

Jeg drager mod Diakonhøjskolen i Aarhus, hvor jeg skal møde parrene bag kurset ‘Godt begyndt’ – et indremissionsk tilbud til ægtepar, der har været gift i færre end fem år. En del af kurset handler om seksualitet, og overskriften lyder blandt andet:

“Seksualitet – en gave eller en byrde?”

Jeg mødes med de tre erfarne indremissionske ægtepar, der skal undervise de unge ægtefæller om sund seksualitet, for at få svar på, om Indre Mission stadig deler min morfars syn på sex.

  Indre Mission har altid været stærke til at forkynde. Nu prioriterer vi også at ansætte nogle til at tage hånd om ægteskabet og det hele menneske. Carsten Christensen, Indre Mission

“I vores ungdomstid var seksualitet aldrig på programmet. Sådan er jeg vokset op. Det var ikke noget, man snakkede om,” siger Carsten Christensen.

Han har været gift med Karin Christensen i 30 år, og kender til flere andre i Indre Mission, der har delt min morfars syn på sex uden for ægteskab.

Skam hører fortiden til

Der har været megen skam forbundet med sex, vedkender de sig gerne i Indre Mission. Men underviseren Birgitte Lauersen mener, at det hører fortiden til – til den tid og de holdninger, som man kender fra tv-serien Fiskerne’ fra 1977, der bygger på Hans Kirks bog af samme navn, og som, underviserne mener, viser et meget fordomsfuldt billede af deres kirkelige organisation.

“Jeg kan huske, at vi så Fiskerne i fjernsynet, og min mor sagde: ’Det er vigtigt for mig at sige, at hvis du bliver gravid uden for ægteskab, så er der ikke nogen, der støder dig ud,” siger Birgitte Laursen.

Man er ikke nødvendigvis seksualforskrækket, fordi man er indremissionsk. Seksualitet er en gave fra Gud, der skal udforskes, mener underviserne. Så længe det bliver inden for et monogamt parforhold mellem mand og kvinde, indskyder de.

Fra klitoris til anus

Kurset starter med en grundig indførelse i kroppens anatomi fra klitoris til anus. Parrene bliver oplyst om kvindens orgasme og får udleveret materiale om forskellige samlejestillinger. Underviserne uddeler endda forskellige olier med en opfordring til, at ægteparrene masserer hinanden på deres værelser.

“Indre Mission har altid været stærke til at forkynde. Nu prioriterer vi også at ansætte nogle til at tage hånd om ægteskabet og det hele menneske. Ikke kun frelsen, men også livet indtil frelsen – de rent praktiske foranstaltninger, der er med til at skabe et sundt liv på Jorden med Gud,” siger Carsten Christensen.

Men det betyder ikke, at Indre Mission dermed bifalder sex før ægteskab.

“Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ikke synes, det er en god idé, at unge par dyrker sex, før de er gift. I Indre Mission mener vi fortsat, at det er Guds gode regler, som er lavet for at beskytte os,” siger Birgitte Laursen.

Bevægelsen i Indre Mission drejer sig altså i dag om at få skyld og skam til at fylde mindre i livet som kristen. Indre Mission har regler om, hvad der er rigtigt og forkert. Man kan altså fortsat have forkert seksuel adfærd, men det skal ikke fordømmes.

Er det selvmodsigende eller giver bevægelsen her individet mulighed for at reflektere over rigtigt og forkert – om noget er mere rigtigt end noget andet?

Erotisk normløshed

Folkekirken består af mange ansigter, forskellige trosretninger og politiske strømninger. Men jeg vil alligevel gerne prøve at finde nogle repræsentanter for den mest udbredte del af folkekirken, den del de fleste har mødt gennem enten dåb, konfirmation, bryllup eller bisættelse.

Allerede ved de første spæde skridt i min undersøgelse støder jeg på en foredragsrække under navnet:

“Sex, ægteskab, erotik og kristendom.”

Der er vin i glassene og chips på bordene. Lyset er dæmpet, og varmen fra stearinlys spreder sig i Vedbæk Sognegård nord for København.

Sammen med en flok på omkring 15 fremmødte kigger jeg op mod talerstolen, hvor sognepræst Ingrid Halkjær-Lassen taler ud fra Det Gamle Testamentes fortælling om at blive ét kød.

Sognepræsten fremhæver De Ti Bud fra Det Gamle Testamente, der byder på indskrænkninger af den seksuelle frihed:

“Du må ikke begære din næstes hustru” og “Du må ikke bryde ægteskabet.”

Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo

Nuvel, i 2012 blev over 42 procent af alle gifte skilt igen på et tidspunkt, siger Danmarks Statistik. Måske fordi mange gav efter for lysten til sin næstes hustru eller ægtemand. Men de gamle skrifter skal ikke tages så bogstaveligt, understreger sognepræsten:

“Biblen er ikke en opslagsbog, hvor vi kan finde moralsk vejledning til, hvordan vi skal leve sammen i et parforhold. Vi skal have in mente, at Biblen er skrevet i en helt anden tid med en anden opfattelse af køn, samliv og seksualitet,” siger hun.

Sexfjendsk religion

Sognepræsterne fra Vedbæk Kirke hævder begge, at Biblen betragter sex som en gave, og at det derfor er det forkerte sted at lede efter en kristen seksualforskrækkelse.

“Mange tror, at kristendommen er en sexfjendsk religion. Men det er en sandhed med modifikationer,” siger sognepræst Ingrid Halkjær-Lassen, mens Klaus Rosenborg-Larsen uddyber:

“Der er en tydelig modsætning mellem Biblen og kirken. Biblen har et overvejende realistisk og poetisk syn på seksualitet. Så når kristendommen har haft et anstrengt forhold til det seksuelle, må vi først og fremmest finde årsagen i kirkehistorien. Den ændrer sig faktisk i positiv retning i disse år,” siger han og henviser til seksualitetens aktuelle position som udbredt debatemne i kirken.

Jeg forlader det første foredrag om sex og kristendom i Vedbæk Sognegård med fornyet optimisme. Det er altså kun en sandhed med modifikationer, at kristendommen er sexfjendsk, hævder sognepræsterne fra Vedbæk.

Men hvilke modifikationer? Jeg må dykke ned i teksten.

Cølibat – et moderne tabu

Min undersøgelse fører mig gennem flere skriftlige kilder, der bekymrer mig.

I Det Gamle Testamente læser jeg blandt andet om David, der har seksuelt samkvem med Batseba uden for ægteskab. Gud lader deres førstefødte barn dø på grund af den synd, de har begået.

I historien om Onan, som Gud ligeledes lader dø, kan det tolkes, som om, det er forbudt at onanere. Onan spilder gentagne gange sin sæd på gulvet, da han bliver bedt om at have sex med sin afdøde brors hustru.

I Det Nye Testamente beskriver Jesus sex før ægteskab som en synd, og apostlen Paulus mener, man lever tættest på Gud ved helt at afholde sig fra at være seksuelt aktiv.

Teologisk vismand

Jeg forstår ikke, hvordan jeg skulle kunne bruge biblen til at komme overens med min seksualitet. Jeg opsøger derfor en teologisk vismand, der har brugt det meste af sin tankevirksomhed på at analysere Det Nye Testamente.

Den pensionerede lektor i teologi ved Københavns Universitet, Geert Hallbäck, mener, det er en misforståelse at tro, at seksualforskrækkelse hører til i den oprindelige kristendom.

“Det er næsten komisk at hævde, at folk i Det Nye Testamente skulle være seksualforskrækkede,” mener han.

  Mange tror, at kristendommen er en sexfjendsk religion. Men det er en sandhed med modifikationer. Ingrid Halkjær-Lassen, sognepræst

Han har inviteret indenfor på det kontor, han stadig råder over på Det Teologiske Fakultet i København. Jeg hviler mine arme på de 20 centimeter af skrivebordet mellem os, der endnu ikke er besat af teologisk tankegods. Jeg venter på en forklaring.

Machokultur i middelalderen

Det Nye Testamente handler om et folk, der levede omkring Middelhavet for omkring 2.000 år siden. På den ene side består den af omvandrende karakterer som Jesus og apostle som Paulus. Ellers domineres fortællingen af folk, som lever fast på landet.

“Ude på landet er man jo ikke seksualforskrækkede. Her har man jo sex, som både dyrkes af mennesker og dyr, tæt inde på livet. Det er en machokultur, som vi kender den fra Middelhavet i dag, hvor man kun får skam, hvis man ikke er tilstrækkelig seksuel aktiv.”

For at kunne forstå Biblens syn på seksualitet, må man læse den som en myte, hævder Hallbäck. I Det Gamle Testamente er overlevelse uden for Edens Have betinget af, at mand og kvinde dyrker sex for at leve videre som nye generationer efter døden.

Sex er dermed en betingelse for at overvinde døden. I Det Nye Testamente har Jesus overvundet døden med sin genopstandelse og kan vise det enkelte menneske vejen til det evige liv efter Jordens kommende undergang. Derfor er Jesus seksuelt afholdende. Alt andet ville være en selvmodsigelse mod myten, forklarer teologen.

Hvordan kan det så være, at kun få i dag bifalder Det Nye Testamentes syn på seksualitet?

“Fordi mange har en fornemmelse af, at kristendom har forbundet sex med synd. Det går tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor seksualforskrækkelsen fik en renæssance. Derfor har man stadig en folkelig opfattelse, som ikke baserer sig på viden om Det Nye Testamente.”

“Alt andet er jo tilladt”

Geert Hallbäck fremhæver, at hverken apostlen Paulus eller Jesus forbandt sex med synd, så længe det foregik inden for et ægteskab. Og netop det forhold skulle ses i et historisk perspektiv, hvor ægteskabet udgjorde en beskyttende ramme i et samfund, der var præget af konkurrence, også på markedet for parforhold.

Nuvel, Paulus hævdede, at homoseksualitet ligefrem var en straf for en synd, man havde begået.

“Men Paulus har også det syn, at en slave skal forblive slave. Det er der vel ikke engang nogen fra Indre Mission, der ville være enige i,” funderer Geert Hallbäck.

Selv om både Jesus og Paulus anbefalede seksuel afholdenhed, var de klar over, at alle ikke var i stand til at leve som dem. Anbefalingen bygger på ideen om, at enden er nær, og at hvis man kan leve tæt forbundet med det åndelige på Jorden, har man ikke brug for sex.

Så når jeg spørger den teologiske vismand foran mig til kirkens opgør med sin egen seksualforskrækkelse, smiler han. Han mener, den bunder i det moderne samfunds grænseløse omfavnelse af seksualitet.

“Det eneste, der står i Det Nye Testamente, som kan vække anstød i dag, er anbefalingen af cølibat. Alt andet er jo tilladt.”

Svar i den himmelske verden

Geert Hallbäck mener altså, at jeg havde stået langt dårligere i et folkekirkeligt lys, hvis jeg havde været seksuelt afholdende. Som for eksempel de katolske præster.

  En uhæmmet praktisering af onani kan medføre en sådan opelskning af selviskhed i kønslivet, at det senere kan vise sig meget svært at opleve et lykkeligt og harmonisk ægteskabeligt samliv med et andet menneske. Bogen ‘Den lille hvide’

Jeg mangler dog stadig et bud på en nutidig tolkning af de bibelske tekster. Geert Hallbäck henviser til den tyske teologiprofessor, Rudolf Bultmann, der egentlig afviste kristendommens mytologiske fortællinger.

“Men Bultmann mente ikke, at man bare skulle smide kristendommen ud og beholde den naturvidenskabelige forklaring, men derimod at den mytologiske forklaring drejer sig om, hvad det vil sige at være menneske. Vi kan ikke forstå vores liv udelukkende ud fra de erfaringer, vi høster som jordiske mennesker. Det vil være kristendommens påstand.”

“Vi bliver nødt til at søge svar fra den himmelske verden.”

Kirken på briksen

Min mor gav mig engang bogen ‘Den lille hvide’, som hun fik af sine forældre som ung. Bogen er fra 1972, og er udgivet af en gruppe kristne missionærer som en praktisk håndbog til teenagere.

“En uhæmmet praktisering af onani kan medføre en sådan opelskning af selviskhed i kønslivet, at det senere kan vise sig meget svært at opleve et lykkeligt og harmonisk ægteskabeligt samliv med et andet menneske,” lyder det blandt andet i Den lille hvide.

Indrømmet, jeg onanerer nogle gange, og ofte sker det til porno. Skal jeg tage den slags tolkninger og formaninger fra Den lille hvide til mig for at være en god kristen?

“Nej, ikke så længe det ikke fjerner din lyst til din partner,” lyder det korte svar gennem min telefon.

Restriktioner i kirken

Jeg har fået fat i en af de eneste af landets præster, der også er uddannet sexolog. Benedikte Baggesgaard, sognepræst ved Ovsted Sogn ved Skanderborg, mener dels at vores samfund har udviklet en seksuel normløshed, der kan give problemer under dynerne.

Omvendt har hun i medierne advaret om, at visse kristne miljøer har fostret unge, hvis seksualitet er blevet blokeret af bibelsk begrundede restriktioner.

Derfor har hun gennem flere år været ivrig fortaler for, at kirken bliver mere favnende i forhold til seksualitetens mange facetter.

“Når kirken taler om seksualitet, er der ofte en undertone af, at man kan have sex med et forkert menneske eller man kan have et forkert begær. Og så forveksler man lyst med begær. Lysten har lidt under alle de her restriktioner i kirken.”

At tage vare på hinanden

Sexologen taler om, at kirken længe har forbundet sex med synd. Hun peger blandt andet på kirkefaderen og teologen Augustin af Hippo, der forbandt seksualiteten med Syndefaldet, hvor Adam og Eva bliver fristet til at spise et æble fra kundskabens træ.

“Seksualiteten er den mudrede kanal, hvor igennem synden nedarves,” skrev Augustin.

Benedikte Baggesgaard er ikke enig:

“Den frugt handler jo ikke om erotik, den handler om kundskab, om magt og de titler, vi går og smykker os med. Synd er ikke lig med sex, men sådan er det blevet i manges opfattelse af kristendommen. Men det har på den tid (hvor Biblen blev skrevet, red.) været helt nødvendigt at være restriktiv omkring seksualitet. Vi taler jo om en tid, hvor der hverken var p-piller eller kondomer.”

Men hun opfordrer dog til, at kirken tager en del af fortidens etik og moral i brug i nutiden. For at give unge en ballast i deres udforskning af seksualitet skal kirken for eksempel opfordre dem til at tage vare på hinanden, når de går på opdagelse i sig selv og hinanden.

“De af os, der er mere frisindede, vi er ofte bange for at tale om moral, fordi det bliver noget med løftede pegefingre. Men det ganske almindelige næstekærlighedsbudskab – at man skal tage vare på de mennesker, man kommer i berøring med – det gælder i høj grad også, når vi taler om seksualitet, hvor et andet menneske deler sin krop og sig selv med os.”

Min morfar og mig

De fleste i folkekirken er altså enige om, at kirken må tage seksualiteten alvorligt uden at fordømme og udstøde. Så sex stadig dyrkes i kærlighedens navn, og vi tager vare på hinanden, når vi åbner os og giver af os selv.

Min morfar tog måske fejl, da han mente, det var nødvendigt at angre sin seksuelle adfærd med sit hjertes udkårne. Men han var i hvert fald ikke ligeglad med sin seksualitet.

Forskellen mellem ham og mig, er, at han ikke havde samme mulighed for at vælge livstolkning. Han voksede op i en kultur, hvor børn kunne være bastarder, og hvor det at dyrke sex uden for ægteskab betød, at man horede eller begik utugt.

I dag kan jeg rejse i det kirkelige landskab, som jeg har lyst til og måske finde en retning, der kan rumme mig og min adfærd. Eller stille mig uden for den kristne tolkning.

Tilfælles har vi, at jeg heller ikke er ligeglad med min seksualitet.

“Når kirken taler om seksualitet, er der ofte en undertone af, at man kan have sex med et forkert menneske.” Bennedikte Baggesgaard, sognepræst og sexolog

 

Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo

 

__________________________

Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet, og er derfor en essentiel del af den reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer. Kilde: WHO

DEL ARTIKEL: