Leise og Lars Gustav ransager ‘Herrens Veje’ – afsnit 1: “Du må ikke have andre guder end mig”

I takt med at DR’s dramaserie ‘Herrens Veje’ vises på DR1, vil sognepræsterne Leise og Lars Gustav gøre det umulige: De vil ransage ‘Herrens Veje’.

Leise: En cost benefit- og pr-interesseret bisp i København

“Du må ikke have andre guder.” Under denne gammeltestamentlige overskrift begyndte DRs store rejse ind i det folkekirkelige univers. Lovende!

Det indledende afsnit trækker veksler på det gammeltestamentlige fortælleunivers med en stærk patriarkskikkelse og med et brødrepar, der på bibelsk vis ikke rigtigt kan forlige sig, og hvor den ene tilmed er en vaskeægte snydepels: Esau og Jakob, Kain og Abel.

Den yngre August har på bibelsk vis faderens eller gudens bevågenhed, den ældre Christian er mere udsat. Faderen, Johannes, vil gerne være biskop. Han står ansigt til ansigt med den afmægtige og korsfæstede Jesus på en stige, støver Herrens arme lidt af, og aftaler, at Jesus skal hjælpe ham det sidste stykke til den attråede magtposition i kirken.

Det kan kun gå galt, så det gør det. Johannes bliver ikke biskop. Man må ikke have andre guder – eller sætte sig på gudens plads ved at tro, at man er lige. Nu står han ikke længere ansigt til ansigt til med Herren, men kigger op på ham nede fra gulvet. Den mægtige afmagt greb ikke ind.

I stedet fik folkekirken den moderne cost benefit- og pr-interesserede, men lidet teologisk analyserende Monica på den centrale plads som primus inter pares, biskop i København. Det skal blive interessant at følge.

Ligesom det bliver interessant at følge Svend, kirketjeneren, der tegner konturer af en samaritaner- eller Jesusskikkelse, da han bærer den døddrukne Johannes ud til æslet, øh, taxaen. Jeg glæder mig til andet afsnit.

Morten Hee Andersen som August – dramaseriens Abel? (Foto: Tine Harden/DR)

Lars Gustav: Hvordan kommer man op igen, når er faldet i graven?

Skyld, skam, autoritet, ambition, begær og fiasko. Hold da kæft! Allerede fra begyndelsen er vi i gang med de helt store temaer. Det lover rigtigt godt.

Hvordan vil August udvikle sig over de næste afsnit? “Du må ikke have andre guder end mig” hed afsnittet, med henvisning (blandt andet) til Augusts forhold til sin far. At være så ung med så meget succes og så alvorlige faderkomplekser er en opskrift på katastrofe.

Og selv om jeg ikke taler af erfaring (jeg har hverken fået en flad af min far foran alteret eller fået “tilbudt Marmorkirken”, for blot at nævne to ting), så er der nok noget med fædre og sønner, tror jeg – især når professionen er den samme. Det bliver nervepirrende at følge Augusts uundgåelige sammenbrud.

Johannes’ oplevelse ved graven er et af mine gentagne præstemareridt. Mine har generelt tre temaer: At min krave er for stor, så den hænger som en hulahopring omkring min hals. At jeg kommer for sent til en bisættelse, så folk er i gang med at bære kisten ud i samme øjeblik, jeg træder ind. Og at jeg falder i graven ved en begravelse.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvordan jeg skulle komme op igen – billedligt talt. Det bliver interessant at se, hvordan Johannes kommer op af sit hul.

Og så er jeg glad for, at jeg ikke har det samme forhold til mine kolleger, som Johannes har: Det ville være forfærdeligt, hvis kirketjenerne så på mig på samme måde, som min hund gør det. Og graveren? Sådan én har vi ikke i Avedøre.

DEL ARTIKEL: